Men der er en række forholdsregler du selv kan tage. TrygFonden beskriver på deres hjemmeside hvordan man kommer i gang med vinterbadning og bader sikkert.
Få gode råd om vinterbadning på TrygFondens hjemmeside
Tag TrygFondens test og test dig selv.
1. Bad aldrig alene
Hvis du ikke kan komme op af vandet, kan det hurtigt blive livsfarligt, selv for erfarne svømmere. 
Det chok, som det kolde vand forårsager i kroppen, kan være voldsomt og kan medføre både ubehag og panik. Derfor skal du sikre dig, at en hurtig exit fra det kolde vand er muligt. Vi anbefaler, at du holder dig i umiddelbar nærhed af badestiger, trapper og lignende, når du vinterbader, og at du bader sammen med andre, som kan hjælpe, hvis behovet skulle opstå.
2. Spørg din læge, hvis du er i tvivl om dit helbred
Hvis du er i tvivl, om dit helbred er godt nok til at vinterbade, så spørg altid din læge først.
3. Undgå at få hovedet under vand
Hop aldrig i det kolde vand. Vi anbefaler, at du vænner dig til kulden og får styr på din vejrtrækning, før du eventuelt tager hovedet under vandet. Mange vinterbadere foretrækker at bade med en hue på hovedet, som kan hjælpe med at holde på varmen.
Tag kun korte dyp på omkring 5-10 sekunder i det kolde vand de første gange, du vinterbader. Herefter kan du forlænge tiden af dine dyp, som du synes. De fleste vinterbadere bader højest op til et par minutter ad gangen. Lyt altid til din krop, og gå straks op af vandet, hvis du føler dig utilpas.
Træk vejret roligt, når du går i vandet. Når kroppen afkøles at det kolde vand, kan du begynde at hyperventilere. Derfor er det vigtigt, at du fokuserer på at trække vejret roligt.
Når du vinterbader, bør du altid opholde dig tæt på en stige eller en trappe, så du hurtigt kan komme op af vandet, hvis du bliver utilpas.
Hvis du går direkte fra saunaen til vandet, så lad kroppen køle lidt ned, inden du går i vandet.
Gå langsomt, da badebroen og trappetrinene kan være glatte. Det kan være en god idé at have et par sko eller sandaler på.
Tag varmt tøj på – særligt på hoved og overkrop – efter du har været i vandet, så du undgår yderligere afkøling.
Gå under ingen omstændigheder i vandet, hvis du er påvirket af alkohol eller føler dig sløj.