Saunagusmestre

Vores saunagusmestre kan ses her på denne side.

Profile Image
Saunagusmester
Stine Harboe Petersen
Formålet med mine gus er at give dig indre ro og glæde.
Gennem nøje udvalgte sammensætninger af dufte og musik guider jeg dig ud af hovedet og ned i kroppen, så du kan slippe hverdagen for en stund. Jeg elsker selv høj varme og den ro, glæde og forløsning, netop den høje varme, duftene og musikken i kombination kan skabe. Den følelse vil jeg gerne dele med dig, så du går gladere hjem, end da du kom.
Profile Image
Saunagusmester
Ronny Akkermann
Mit navn er Ronny Akkermann og du kan bl.a. finde mig på den anden side af havnen, hvor jeg driver www.traekvejret.dk og her igennem bl.a. facilitere saunagus.
Til gus faciliteret af mig vil du opleve at det handler om dig.
Den generelle stil er rolig, fordybende og med fokus på at komme ud af hovedet og ned i kroppen.
Men hvad runderne byder på, vides aldrig med sikkerhed, for det afhænger af personerne i rummet og hvilke energier der er tilstede.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Vi svedes ved.
Profile Image
Saunagusmester
Freja Street
I min gus vil du møde ro og nærvær. Jeg har intet fast tema, men guider dig stille til indre ro og til at mærke kroppen.
Hver session opstår naturligt, og min måde at guide på er med fokus på dig så du kan nyde øjeblikket.
Profile Image
Saunagusmester
Yousif Katae
I mine gus møder du varme, rytme og mellemøstlig sjæl. Jeg arbejder med røg, urter, krydderier og nøje udvalgte dufte, der fører dig gennem fire runder – fra lys og lethed, over jord og fortælling, til energi, rytme og en blød afrunding. Min stil er sanselig, dyb og respektfuld, og jeg inviterer dig ind i et rum, hvor du ikke skal præstere noget, men bare trække vejret, tage imod varmen og mærke dig selv lidt dybere, end da du kom.
Profile Image
Saunagusmester
Thomas Bang
Jeg blev uddannet gusmester i 2019 hos Dansk Sauna Selskab. Mine sessioner er kendetegnet ved et roligt tempo, blid musik og fokus på høj luftfugtighed og tilhøremde varme. Mellem runderne tilbyder jeg salt og sukker for at støtte kroppens væske- og energibalance
Profile Image
Saunagusmester
Tommy Nielsen
Jeg er 47 år og har arbejdet med saunagus i mere end 15 år. Mit fokus ligger på mindfulness, varme og fordybelse. Med mig får du altid et roligt og stille gus, hvor nærvær, velvære og trivsel er i centrum.

Jeg skaber et trygt og balanceret rum, hvor deltagerne kan give slip, finde ro og mærke kroppen på ny. Mine sessions er kendetegnet ved blide bevægelser, dybe dufte og en helhedsorienteret tilgang til krop og sind. Målet er altid at give en oplevelse, der både afspænder, fornyer og giver mental klarhed.
Profile Image
Saunagusmester
Thomas Veis Sauer
Velkommen til gus med ro, nærvær og fordybelse.

Mine gus handler ikke om ekstrem varme eller højt tempo, men om ro, nærvær og fordybelse. Her er der plads til at slippe hverdagens tanker og vende opmærksomheden indad.
Jeg arbejder med en behagelig og afbalanceret varme, der giver kroppen mulighed for at slappe af uden at blive presset. Målet er at skabe de bedste rammer for, at du kan finde ro i åndedrættet, mærke kroppen og være til stede i nuet.
Uanset om du er ny vinterbader eller erfaren gusgæst, er du velkommen. Mit ønske er, at du går derfra med indre ro, ny energi og en følelse af fornyet balance.

Kom som du er, mærk varmen og giv dig selv tid til fordybelse.
Profile Image
Maria Gerlach Søndergaard
Mit navn er Maria og jeg er ny gusmester.
For mig er gus ikke nødvendigvis stilhed, lukkede øjne og afslapningsmusik. Jeg elsker varm gus hvor kroppen virkelig bliver udfordret – og hvor musikken får lov til at spille en stor rolle. Jeg spiller som oftes musik med energi, puls og power. Noget, der giver dig et fokuspunkt, når varmen virkelig bider - og som hjælper dig igennem.
Det bliver ikke stille, meditativ gus.
Der kommer heller ikke noget “klinke-klanke-musik” :-)
Håber vi ses.
Profile Image
Saunagusmester
Desiree Sylvest
Mit navn er Desirée og jeg vil glæde mig til at skabe et dejligt rum i saunaen, hvor du kan træde ind i varmen, og lad verden udenfor stå stille for en stund.

I saunaen får sanserne plads, tempoet sænkes, og kroppen inviteres til at give slip. Jeg skaber stemningsfulde saunaoplevelser med fokus på nærvær, velvære og fordybelse.
Profile Image
Saunagusmester
Jan Ingrisch
Jeg blev Sauna gusmester i 2021 hos (DSS) Dansk Saunaselskab. Siden da har jeg givet gus i Winter Island, Greve havbad og private saunatønder og på Fyn og har i 8 år dyrket gus-kulturen i Danmark, Tyskland og Østrig – Inspirationen til saunagus kom til mig igennem min kæreste, som også er saunagusmester og kommer fra Tyskland, hvor saunakulturen er meget udbredt.
For mig er gus ikke bare varme og duft. Det er en rejse indad, med fokus på vejrtrækningen og fordybelse. Det er gennem vejrtrækningen kroppen kan give slip, både i saunagusen og i havbadet.
Mine gus-sessioner er bygget op omkring nærvær, musik, eller helt silent gus og velvalgte æteriske olier – Jeg bruger også gerne styrax og palo santos som røgelse m.m.
Jeg tilbyder både silent, meditativ og klassisk gus med blød varme, samt mere energifyldte oplevelser som vikinggus og jazzgus, hvor stemningen er intens og levende.
For mig er det vigtigt, at mine gæster føler sig trygge og godt tilpas. Derfor serverer jeg gerne en kop varm te og lidt snacks efter gus – og jeg tager altid gerne imod feedback. Vi ses i varmen