Badebro

Status.....

Sådan går det med vores nye helårsbadebro

Vi har fået tilladelse fra Kystdirektoratet til at opføre en 37 meter lang badebro på den sydlige side af Mosede Havn, i læ af havnemolen. Broen vil bestå af:

✅ 17 meter badebro ud over det nedlagte slæbested, så den falder naturligt ind i havnemiljøet.
✅ 20 meter videre badebro skråt ud i vandet, så vi får en dybde på ca. 1,8 meter.
✅ En platform for enden med en dobbelt badestige for nem og sikker adgang til vandet.

Placeringen er valgt med stor omtanke, så vi undgår fedtemøg og lav vanddybde, som ellers er en udfordring i området. Samtidig er broen placeret væk fra strandkanten, så den ikke generer eller påvirker naturen negativt.

Byggeplan:
🔹 Byggeriet forventes at gå i gang i september 2025 og stå færdigt i oktober 2025.
🔹 Broen vil blive opført af Havnebyg ApS med brug af FSC-certificeret azobétræ – en holdbar og bæredygtig løsning.
🔹 Når broen står færdig, vil den være tilgængelig for alle, både sommer- og vinterbadere, og vil blive et naturligt samlingspunkt for havnens brugere.

Vi glæder os til at tage vores nye badebro i brug!

Status per september 2025

Så er materialerne til vores helårsbadebro ankommet til Mosede Havn, og i løbet af september vil I kunne følge byggeriet, der gerne skulle stå færdigt omkring den 1. oktober 2025. Det bliver så spændende!


Strøm til området bliver trukket i starten af oktober, og bestyrelsen arbejder på at finde den rette sauna med udsigt til havet, som vi lejer fra 1. november 2025 til 31. marts 2026.

Nedenfor kan du se nogle billeder fra processen. Og husk, du er altid velkommen til at svinge forbi og se seneste udvikling!

Tegning

Alle idéer starter med en skitse - og vores kan du se lige her.

Her finder du os

Broen bliver placeret over det gamle slæbested på sydsiden af Mosede Havn.